Cambells' blue bottle er en demonstrationsklassiker, der illustrerer redox-indikatorer, og kan anvendes som udgangspunkt for en snak om indikatorer og redoxprocesser.
Til forsøget anvendes vand, natriumhydroxid perler, 1% methylenblåt og druesukker (glucose). Desuden en 1000 ml konisk kolbe med prop (alternativt en flaske som fx 055040) og en opvarmningskilde.
Nettoreaktionen er 2 RCHO(aq) + O2(aq) + OH-(aq) → 2 RCOO-(aq) + H2O(aq), der forløber med methylenblåt som katalysator. Reaktionshastigheden afhænger primært af pH, temperatur og sukkerkoncentration. Methylenblåt reagerer med ilt til methylenhvidt. Når den opløste ilt er forbrugt kan man ryste ilt i kolben og gendanne methylenblåt.