Reliefkortet er den mest naturtro gengivelse af et landskab ud fra et kort med højdekurver.
Udgangspunktet for øvelsen er 4 cm kort over det ønskede område. Det er lidt vanskeligt at klippe efter højdekurverne på et 4 cm kort (fordi det hele er lidt for småt), derfor anbefales det at forstørre kortene.
NB! Det landskab, som reliefkortet viser, er tydeligere, end det i virkeligheden er.
Bakkerne er gjort højere end de er i virkeligheden, også dalene bliver derfor for dybe. I fagsprog siger man, at der er lavet en overhøjning.
Man kan tage flere kopier af hvert kort og så kun bruge en højdekurve på hvert kort. Herved kan der være flere elever om det samme reliefkort.
