Så er skoleåret godt i gang og juleferien nærmere end sommerferien.

Så er uddannelsesforum godt overstået. Det var et par spændende dage med mange besøgende.
Vi nød både at vise det sidste nye frem, bl.a. de danske SPARKlabs og simuleringsprogrammet Yenka, der kommer på dansk inden året er omme.
Vi nød også at se alle de kreative ting, der var gang i, i forbindelse med DM i naturfag. Det er altid spændende at se hvad andre laver.
Håber vi ses igen til skolebogmesserne I Roskilde og Århus.

Traditionen tro var Frederiksen også troppet op til LMFK årsmødet med en udstilling, hvor vi fik hilst på mange af jer - det er jo noget vi ser frem til hvert eneste år!
Både at få hilst på de mange lærere samt at få vist vores nyheder frem, er en fornøjelse. Det var også arrangeret fornuftigt, da de fleste undervisere havde tid til at komme forbi og få en lille sludder, samt se vores nyheder, da foredrag, oplæg etc. først var fastsat til efterfølgende dag. Vi havde en del nyheder med fra Fysik, som også kan ses i det nye Fysik-katalog, og det blevet der taget godt imod ! Tak for det!
Vi ses forhåbentlig igen næste år :)

Glæd dig til vores juletilbud
Som sædvanlig har vi nedsat en lang række af vores mest efterspurgte artikler, men i år har vi krydret juletilbuddene med nogle gode oprydningstilbud, dvs. varer som vi ikke længere ønsker at have på lager, så derfor er der ekstra gode tilbud at hente her. Disse tilbud gælder kun så længe lager haves.
En del af disse varer er ikke på nettet. Så ring eller skriv din ekstra bestilling i kommentarfeltet på webordren.
Har du ikke fået juletilbuddet kan du se det her.

Torsdag den 7. oktober havde Frederiksen besøg af 12 energiske lærere
Dagen var en del af et kursus om energi som UCSYD har udbudt. Efter et rundstykke og en generel orientering om Frederiksen, handlede det om dataopsamling. Specielt omkring de nye muligheder som SPARK’en og programmet SPARKvue giver. Spørgelysten og interessen var stor, så tiden fløj af sted. Der blev dog også tid til hands-on og en rundtur i firmaet.
Er I 8 – 12 lærere er I meget velkommen til at besøge os her i Ølgod. Emnet og hvor længe I ønsker at besøge os, bestemmer I næsten selv.
Alt efter hvilke emner og niveau I ønsker, finder vi de rette personer til at forestå besøget.
Kontakt os, så finder vi en dato.

Netværk for superbruger i dataopsamling
Frederiksen vil gerne invitere dig til et netværk af superbrugere i dataopsamling. Føler du dig ikke som superbruger på nuværende tidspunkt, men har ønsker om at bliver det – så hjælper vi dig i gang.
Netværket vil både være virtuelt, men det er også vigtigt at mødes i den virkelige verden.
Vi vil i første omgang invitere til opstartsmøder/kurser i Århus og Ølgod. Disse møder vil senere blive fulgt op af møder på Fyn og Sjælland.
Synes du det lyder spændende, så send en mail til jea@frederiksen.eu, så vil du få nærmere besked. Møderne forventes afholdt i foråret. Vi forestiller os et møde med dialog og en masse hands-on. Møderne forventes at vare 5 timer inkl. en god frokost.

Matematikkens dag 2010
Matematikkens DAG 2010 er torsdag den 18. november.
Temaet i år er "Udematematik med åbne sanser".
Brug Pythagoras i naturen, arbejd med længde, rumfang og massefylde eller find jordens omkreds med en GPS.
Find de relevante produkter under Matematik og Udematematik.