Biologivarer fra Gundlach
Undrer du dig over, at du ikke længere kan finde kategorien Biologi på vores hjemmeside?! Så kommer forklaringen her:
I samme firmagruppe som Frederiksen tilhører, findes også firmaet Gundlach, hvis speciale er undervisningsudstyr til biologi. Gundlach har netop slået de virtuelle døre op til en webshop indeholdende mikroskoper og kikkerter, udstoppede dyr, skeletter, ekskursionsudstyr, plancher og bøger, anatomiske modeller, pulsure, blodtryksmålere, akvarier og terrarier og meget, meget mere. Derudover sidder et hold af biologer og biologilærere klar ved computerne/telefonerne for at hjælpe dig med dine spørgsmål.
Hos Frederiksen vil du stadig kunne finde de fleste af de varer, der anvendes i Natur/Teknik-undervisningen, samt biologiundervisningen i grundskolen. Så de kan stadig bestilles hos os. Men, hvis du ønsker at få vist et større og mere komplet biologisortiment eller ønsker support eller sparring indenfor biologi, vil vi foreslå, at du besøger Gundlachs hjemmeside.
Vi har valgt denne opdeling af fagområder, fordi Gundlach besidder en stor viden om biologi, mens vi hos Frederiksen ønsker at fokusere energien på udviklingen af det, vi er bedst til, nemlig fysik og kemi. Men naturligvis vil vi også fremover udnytte hinandens styrker som katalysator for udviklingen af nye produkter og materialer til de naturfaglige fag på alle trin i undervisningsektoren.