|
|
|
Månedens kampagne januar
Vores månedenskampagne har forurening som overordnet tema. Kampagnen indeholder gode tilbud. Læs mere om vores kampagne her.
|
|
|
Månedens ekperiment - Pladekapacitoren
I dette eksperiment undersøges dels den lineære sammenhæng mellem spænding og ladning for en kapacitor, dels hvordan kapacitansen afhænger af afstanden mellem pladerne. Der arbejdes både med luft som isolator og med plast.
Ud over at eftervise de teoretiske sammenhænge, vil man ved hjælp af målingerne bestemme en eksperimentel værdi for vakuumpermittiviteten.
Med vores 6 kV-strømforsyning er udgangsstrømmen begrænset til ufarlige værdier, så eksperimentet er sikkert at udføre. Forsyningen har indbygget voltmeter. Vores elektrometer måler direkte ladningen fra kapacitoren.
Nedenstående link fører til en beskrivelse af eksperimentet med bl.a. en komplet apparaturliste.
Som sædvanlig kan øvelsesvejledningen downloades gratis.
136930 Pladekapacitoren
|
|
|
Vidste du det? – Om måling af strøm og spænding
Du ved nok allerede, at de trådløse sensorer fra PASCO kan bruges sammen med f.eks. en mobiltelefon – og at de har mulighed for selvstændigt at logge data internt. Men somme tider er der ekstra gevinster, som man ikke lige tænker over.
Når man bruger spændingssensoren PS-3211 og strømsensoren PS-3212 trådløst, er der ingen anden forbindelse til den eksperimentelle opstilling end sensorens to bøsninger. Med den ”gamle” strøm- og spændingssensor PS-2115 er der én forbindelse mere, nemlig til computeren, typisk via et USB-Link.
Når PS-2115 sensoren er elektrisk ”hægtet til” en computers stel, kan den ikke måle på spændinger, som afviger mere end +/- 10 V fra spændingen på stellet. Det kan tit gå godt – men når det går galt, kan det være utrolig svært at finde ud af! Hvis f.eks. en vekselstrømskurve ser mærkelig ud på en PC-skærm, så kan årsagen være, at computeren ikke er tilsluttet korrekt til en jordet stikkontakt. Tilsvarende problemer kan opstå ved måling på jævnstrøm, men de er endnu sværere at opdage.
Alt i alt er det en fantastisk fordel at kunne adskille opstillingen galvanisk fra alt andet udstyr.
God fornøjelse med de trådløse sensorer fra PASCO!
|
|
|
|
|
|